Tilmelding: Spilledåsen

For at kunne tildele museumsbesøg, teaterforestillinger, elevhæfter osv. korrekt, skal vi bruge oplysninger på den enkelte klasse. Tilmeld derfor klasserne med kontaktoplysning på den koordinerende lærer, så vi er sikre på at have de rigtige oplysninger.

Tilmelding til projekter

SPILLEDÅSEN

- Den lokale julekalender 2021

Med vores lokale julekalender kombinerer vi julehygge med lokalhistorisk- og kristendomsfaglig viden og danskfaglige opgaver. 

Vores julekalender er delt op i afsnit, der passer med skoledage i december. Der skal læses højt af fortællingen ca. 15 min. hver dag, og derefter er der valgfrie opgaver, hvor eleverne på forskellig vis kan arbejde med dagens afsnit og tema. Nogle af dagene skal eleverne fx løse nogle af de samme opgaver som børnene i fortællingen. Hertil er der en hjemmeside med lydfiler, understøttende billede materiale og meget andet. Klassen får en stor plakat, hvor der hver skoledag skal påsættes klistermærker. 

Historien: Erik er for nylig flyttet fra Nykøbing til Ringsted, fordi hans mor har fået et præsteembede i byen. Han savner sin gamle klasse og ikke mindst hans bedste ven Anna. Anna savner også Erik og hendes morfar, der er død få måneder tidligere. 

Erik får i adventsgave en forgyldt spilledåse af sin mor, men desværre er dåsen i stykker og spiller forkerte melodier. Og så står der en mystisk besked på bagsiden. 

Erik og Anna taler ofte sammen, og en dag finder de ud af, at spilledåsen skjuler en hemmelig og den mystiske besked er i virkeligheden et spor, der skal føre til en skjult skat! Men de må løse mange gåder, musikkoder og opgaver undervejs, og ikke nok med det, er der en mystisk julemand, der forsøger at få fingre i den forgyldte spilledåse... 

 

Projektet indeholder:

  • Julehistorie i 15 afsnit. BEMÆRK at skolerne i Holbæk kun har 13 skoledage i december, så der vil være lidt ekstra læsning for at få afsluttet historien.  
  • Lærervejledning med baggrundsstof og elevopgaver 
  • Julekalenderplakat med et klistermærke til hver dag 
  • Hjemmeside med lydfiler, opgaver, understøttende billeder osv. 

Udbydes: december 2021

Klassetrin: 1.- 4. klasse

Lektionsantal: 15-45 min. hver dag i december

Fag: julehygge/kristendomskundskab, dansk 

Tilmeldingsfrist: d. 13. august 2021