Tilmelding: Hvælvingens hemmeligheder

HVÆLVINGENS HEMMELIGHEDER

Den røde tråd i Bibelen fortalt gennem kalkmalerier

Hjælp dine elever med at afsløre kalkmaleriernes hemmeligheder og giv dem samtidig et overblik over sammenhængen mellem udvalgte, centrale fortællinger i Bibelen.

Eleverne lukkes ind i Bibelens univers ved hjælp af en kort nyproduceret film, hvor dele af kalkmalerierne bliver gjort levende gennem animation. Filmen kan ses i klassen eller ved et besøg i en oppustelig dome. I domen får eleverne en helt særlig oplevelse af at ligge under de hemmelighedsfulde hvælvinger. Efter filmoplevelsen vil der være aktiviteter knyttet til de centrale fortællinger i filmen.

Vi arbejder på at finde lokationer til domen og tilhørende aktiviteter i ugerne 14-20 i 2024, så tæt på de tilmeldte skoler som muligt. Vi ved allerede nu, at I Holbæk-området vil det være i Østre kapel, som ligger på Naturkirkegården, Anders Larsensvej i Holbæk. Besøget vil vare ca. 1 time.

I projektet udfoldes filmens fortællinger og pointer, og eleverne introduceres overordnet til kalkmalerier og middelalderen. Derudover er der forslag til tre valgfrie fordybelsesområder, hvor eleverne indenfor hvert område arbejder med Bibelens kronologi, udvalgte bibelske fortællinger og udvalgte symboler, der kan ”åbne” kalkmaleriernes hemmeligheder.

    Projektet indeholder:

    • Undervisningsvejledning med baggrundsstof og elevopgaver m.m.

    • Hjemmeside med bl.a. film og kalkmalerier

    • Tilbud om kirkebesøg

    GRATIS TILBUD OM ANIMERET FILM I DOME (begrænset antal):

    I uge 14-20 er der mulighed for at tage på udflugt og se den animerede film Når hvælvingerne fortæller i en dome i jeres lokale område. Efter filmen vil der være nogle aktiviteter, og besøget varer ca. 1 lektion. Ved tilmeldingen bedes I angive, om I er interesseret i et sådanne besøg. Tilmeldingen er ikke bindende for nuværende, da vi først efter tilmeldingsfristen afklarer tid og sted.

    Udbydes: April-maj 2024

    Klassetrin: 4.- 6. klasse

    Lektionsantal: 6-12 lektioner

    Fag: Kristendomskundskab

    Tilmeldingsfrist: Fredag d. 18. august 2023