
DEN GYLDNE REGEL
Et projekt om etisk undren
Vær mod andre, som du gerne vil have, at de er mod dig! Men hvordan og hvorfor? Hvad er en god adfærd? Hvad er skidt adfærd? Og hvad sker der, når vi behandler hinanden godt eller skidt?
I projektet kan eleverne i gennem en række forskellige aktiviteter udforske grundlæggende etiske principper og tilværelsesspørgsmål. I arbejdet med fabler og centrale bibelske fortællinger reflekteres over, hvad det vil sige at være et menneske, der dagligt skal indgå i relationer med andre mennesker.
Den røde tråd i forløbet er filosofi med børn, som løber igennem samtaler, opgaver, små, enkle dramaøvelser og lege. Målet er at underbygge elevernes evne til åbent og nysgerrigt at reflektere over moralske eller amoralske handlinger og deres konsekvens.
Projektet indeholder:
• Lærervejledning med undervisningsplan og baggrundsstof
• Adgang til hjemmeside
Udbudt: April - maj 2021
Klassetrin: 1.- 4. klasse
Lektionsantal: 8 - 10 lektioner
Fag: Kristendomskundskab og dansk
Tilmelding ved at klikke her.