Halloween
- om gys og gru og traditionerne bag
Halloweenfejring er gennem de sidste 20 år blevet en udbredt tradition i Danmark. Det er i høj grad indtryk fra den amerikanske populærkultur, der har formet traditionen, og det er ikke børn, men også voksne, der klæder sig ud til gys og gru ... og “trick or treat”.
Men bag al slikket, græskarene og varulvene gemmer sig en gammel, kristen højtid, som er blevet fejret i Danmark og Europa siden middelalderen, Allehelgensdag.
Ligesom tilslutningen til Halloween er stigende, er der også en stigende interesse for fejringen af Allehelgensdag. Det kan man fx se i kirken, hvor mange deltager i allehelgensgudstjenester landet over. Her er sorg, savn, trøst og håb i fokus, fordi mange af dem, der sidder i kirken til allehelgensfejring, er fælles om at have mistet en, de har kær.
Dette undervisningsforløb inviterer eleverne til at fordybe sig i Halloweentraditionerne og går på detektivjagt efter Halloweens rødder gennem et arbejde med billeder og tekster. Som en del af detektivarbejdet lægges der op til et kirkegårdsbesøg i den lokale kirke. Forløbet kan afrundes med, at eleverne selv skal lave et kreativt produkt. Der følger en vejledning til uhyggelige papirsklip af kunstneren Simon Væth.
Projektet indeholder:
- Lærervejledning med elevopgaver og baggrundsstof
- Hjemmeside med digitale ressourcer
Levering: Uge 37-39
Klassetrin: 4.- 6. klasse
Lektionsantal: 6 - 8 lektioner
Fag: Kristendomskundskab og billedkunst
Tilmeldingsfrist: Fredag den 14. august 2026