House of One
- tre religioner. Én bygning
I hjertet af Berlin er der planer om at opføre en særlig bygning kaldet House of One. Bygningen kommer til at indeholde en synagoge, en kirke og en moské under samme tag. Det skal blive et hus, der fremmer fredelig sameksistens blandt jøder, kristne og muslimer.
Med afsæt i virkelighedens planlagte House of One kombineret med elementer fra scenariedidaktikken, skal eleverne i dette projekt arbejde med religiøse bygninger og deres betydning, ligheder og forskelle. Målet er, at eleverne opnår indsigt i de tre store religioner, jødedom, kristendom og islam, og kan deltage i en konstruktiv og meningsfuld dialog om forskellige traditioner og kulturer.
I projektet indgår fortællingen om tre klassekammerater, Peter, Amin og Sara, som får muligheden for at komme på tur til Berlin. De skal bare lige vinde en konkurrence, om at designe deres eget House of One. Gennem denne fortælling følger man et fiktivt feltarbejde, hvor de tre venner skal researche, hvad der er kendetegnende for en synagoge, en kirke og en moské. Med til projektet hører et elevhæfte, som indeholder en fagtekst, opgaver og feltnoter fra fortællingen. Feltnoterne bruges, når eleverne som afslutning på projektet selv skal være arkitekter og tegne deres forslag til et House of One – ligesom Peter, Amin og Sara.
Projektet indeholder:
- Lærervejledning
- Elevhæfte i klassesæt
- Materialer til elevprodukt
- Inspiration til prøveoplæg
- Adgang til projekthjemmeside
Levering: Uge 40 og 41
Klassetrin: 8. - 9. klasse
Lektionsantal: 8 - 9 lektioner
Fag: Kristendomskundskab
Tilmeldingsfrist: Fredag den 14. august 2026