Kirkenissen
- en lokal julekalender for de mindste
Sebastian er sådan en helt almindelig dreng på syv år - tjavset brunt hår, huller på bukseknæene og huller i strømperne. Sebastian elsker at spille fodbold, og til sin fødselsdag ønskede han sig en flot ny fodbold. I stedet fik han en lillesøster, Lille Ært, der stadig ligger i mors mave. Det var en ret underlig gave, men Sebastian glæder sig til at Lille Ært kommer ud, så de kan spille fodbold og kælke. Mor glæder sig også til Lille Ært kommer ud, for Lille Ært øver sig ofte i at sparke straffespark i mor mave. Det gør meget ondt, og derfor skal Sebastian passes af moster efter skole. Men det er nu heller ikke så dårligt, for hun har en sød kat, Sorte, og så arbejder hun i kirken, hvor kirkenissen bor.
Det bliver begyndelsen på et sjovt og hyggeligt juleeventyr for de mindste. Hver skoledag i december læses et kapitel i oplæsningsbogen. Hele fortællingen er illustreret af Line Klintrup, så der er masser af billeder til understøttelse af fortællingen. Efter oplæsningen åbnes en lille kalendergave, der hænger sammen med dagens tema, som eleverne kan fordybe sig i.
Der er masser af hyggelige og sjove opgaver, og farvelægningsark til hver dag. Kort sagt er der masser lokal julehygge for de mindste.
Projektet indeholder:
- En lille gave til klassen hver dag
- Oplæsningsbog med illustrationer
- Lærervejledning med elevopgaver, baggrundsstof og kopiark
- Hjemmeside med illustrationer, kopiark, lydfiler, videoklip og meget andet
Levering: Uge 45 og 46
Klassetrin: 0.- 1. klasse
Lektionsantal: 15-45 minutter hver dag i december
Fag: Julehygge og kristendomskundskab
Tilmeldingsfrist: Fredag den 14. august 2026