
LYDSPOR
- Leg med lyd i bibelske fortællinger
Musik, eksistens og kristendom hænger tæt sammen. I dette projekt skal elever udforske, hvordan orgelmusik kan udtrykke følelser og stemninger.
Indgangen til arbejdet er et besøg i den lokale kirke, hvor eleverne hører, hvordan orglet kan skabe stemninger af glæde, sorg, melankoli og eufori. På skolen arbejder eleverne med fem udvalgte bibelfortællinger: Noa, Jonas, Moses, Maria-historien og Den lamme i Kapernaum. Alle fem fortællinger kredser om grundlæggende tilværelses-spørgsmål.
Eleverne kommer således til at udforske sammenhængen mellem: bibelfortælling, tilværelsesspørgsmål og kirkens musikalske udtryk.
Til projektet er udviklet en IT-platform, hvor eleverne online sampler deres egne musikfortællinger af effektlyde og stumper af orgelmusik.
Desuden indgår der i projektet en ny-tegnet animationsfilm, der tematiserer arbejdet med de centrale tilværelsesspørgsmål gennem musik og lyd.
Lydspor udbydes af Landsnetværket af folkekirkelige skoletjenester.
Til projektet hører et forudgående kursus om æstetiske læreprocesser i relation til projektet i CFU Roskilde.
Udbudt: feb. - apr. 2017; feb. - apr. 2016
Klassetrin: 4.- 6. klasse.
Lektionsantal: ca. 12 lektioner
Fag: Kristendomskundskab og dansk
Tilmelding ved at klikke her.