Tilmelding: Tro og videnskab
Alle informationer om lærerkurset formidles gennem kontaktoplysningerne. Derfor er det en stor hjælp, hvis du kun tilmelder en lærer ad gangen, så vi har kontaktoplysninger på alle deltagere.
RELIGIONERNES DAG
Tro og videnskab
Forholdet mellem tro og viden er centralt ikke blot i skolens religionsundervisning, men også i skolens generelle dannelsesperspektiv, fordi det er med til at afklare, hvordan man kan forstå sig selv og omverdenen. Hvad kan naturvidenskaben og teologien bidrage med til forståelse af livet og verden? Hvad kan man få viden om, og hvad er overladt til troen? Det er nogle af de spørgsmål, der vil blive kastet lys over på dagen.
Professorerne Per Torp Sangild og Niels Henrik Gregersen fra henholdsvis Det Sundhedsvidenskabelige og Det Teologiske fakultet vil belyse spændingsfeltet mellem tro og viden fra hver deres ståsted. Der vil også blive præsenteret et konkret undervisningsforløb, som kommer til at indgå i den videre forskning.
Nærmere information og fuldt program her. BEMÆRK at tilmeldingen forgår her på siden gennem KViST og ikke hos CFU, da man ellers selv skal dække sine udgifter. Vi har et meget begrænset antal pladser til kurset, så det er efter "først til mølle"-princippet.
Dato: Tirsdag den 27. august
Kl.: 10.00 - 16.00
Sted: Københavns Universitet, Amager (Nanna Berg auditoriet 9A-1-01) på Det Juridiske Fakultet på 1. sal.
Tilmeldingsfrist: Fredag den 16. august 2024