MAN KAN DA IKKE GÅ PÅ VANDET!?
Om at læse bibelske tekster med forskellige briller på
Schmeichel er en mur! Puds brillerne! Jeg har optur i dag!
Verden er fuld af metaforer, og verden kan opleves forskelligt alt efter, hvilke briller man ser den igennem.
Sådan er det også med tekster. Vi ser, læser og forstår altid verden fra det sted, vi selv står. Vi ser en begrænset del, mens noget andet forbliver skjult.
Eleverne skal gennem dette projekt arbejde med denne indsigt gennem øvelser som bl.a. ”brillefodbold”, ”op og ned/frem og tilbage” og ”ordet på kassen”.
Som en del af projektet præsenteres eleverne for tegnefilmen Oskars briller, som er blevet produceret til projektet. I tegnefilmen møder eleverne drengen Oskar, der skal fremlægge den bibelske fortælling om vandringen på søen for sin klasse. Han er nervøs, men får undervejs hjælp og lærer at se, læse og forstå fortællingen ud fra forskellige fortolkninger (med forskellige briller på).
I projektet indgår et kirkebesøg, hvor eleverne bogstavelig talt går ombord i en metafor, når de er bænket i kirkeskibet og til lyden af mågeskrig og bølgeskvulp oplever, hvordan livets sejlads både byder på stilhed og storm. Projektet afsluttes med en skriveworkshop designet af forfatter Mette Vedsø
Projektet indeholder:
- Undervisningsvejledning
- Hjemmeside
- Spørgsmålskort og “perspektiv-kasser”
- Tilbud om kirkebesøg
Udbydes: Medio september 2024
Klassetrin: 6. klasse
Lektionsantal: 12 lektioner
Fag: Kristendomskundskab og dansk
Tilmeldingsfrist: Fredag d.16. august 2024